You are here

Bryggergården

  • Bryggergården i 1942.

    Bryggergården i 1942.

  • Bryggergården brød ud i brand i 1904. Byens brandvæsen var hurtigt på pletten sammen med Domkirkens brandkorps og ekstra brandmateriel fra Københavns Brandvæsen, sendt med tog til Roskilde.

    Bryggergården brød ud i brand i 1904. Byens brandvæsen var hurtigt fremme sammen med Domkirkens Brandkorps og ekstra brandmateriel fra Københavns Brandvæsen, sendt med tog til Roskilde.

  • Bryggergården set fra gården (før 1929).

    Fotograf: Kristian Hude

    Bryggergården set fra gården (før 1929).

  • Bryggeriet set fra øst i 1942.

    Bryggeriet set fra øst i 1942.

  • Bryggergården.

Bryggergården er fra 1731, men stilen er fra 1600-tallet. Bygningens kælder er nok fra 1400-tallet. Forhuset, der hørte til kælderen, blev offer for en af de mange brande og blev opført på ny i 1731.

Den gamle kælder er i dag restaureret og indrettet som festlokale.

Resten af bygningen er bindingsværk, men er pudset op ud mod Algade. Det skyldes, at der i 1700-tallet kom en forordning, der sagde, at alle facader mod hovedgaderne skulle pudses for at beskytte mod brand.

På gårdsiden kan det smukke bindingsværk dog stadig ses den dag i dag.

Bryggergården var oprindeligt en landbrugsejendom med 200 tønder land og senere købmandsgård.

I 1863 overtog Peter Christian Frederiksen den gamle købmandsgård.

Gården havde et brændevinsbrænderi, men da man gik mere og mere væk fra hjemmeindustri, lavede Frederiksen det om til bryggeri og anlagde Frederiksens Bryggeri.

Udover bryggeri drev Frederiksen også talgsmelteri og lysestøberi.

I 1895 blev Hans Christiansen brygmester og ledte bryggeriet frem til 1914, hvor lokalhistoriker og arving Arthur Fang, overtog. Den daglige ledelse stod brygmester Christiansen dog stadig for.

I 1916 blev byens andet og mindre bryggeri, P. Nielsen & Co., solgt til Frederiksens Bryggeri, der nu som det eneste i byen bryggede hvidtøl og skibsøl.

Flytning og nedlæggelse

I 1931 tog den unge brygger Svend Jochumsen over som forpagter efter Christiansen, og bryggeriet kom til at hedde Roskilde Bryggerier.

I 1941 flyttede det egentlige bryggeri fra Bryggergården i Algade 15 til Københavnsvej og tog navneforandring til Roar – eller som det også hed Roar Bryggeri & Mineralvandsfabrik.

I 1952 nedlagde Jochumsen Roar og flyttede til Vindinge, hvor han fortsatte Roskilde Mineralvandsfabrik, der måtte lukke i 1958.

Bryggergården har gennem årene været brugt til konditori, skrædderi, militærlokaler, bolig, bodega og restauration. Du kan læse mere her.

Den gamle k

Vidste du at...

  • Branden i Bryggergården

    Bryggergården den 17. juli 1904 brød ud i brand. Ilden tog hurtigt fat i de knastørre bygninger og truede snart også naboen, Hotel Prindsen, og resten af den tætbyggede by. Byens brandvæsen var hurtigt på pletten sammen med Domkirkens brandkorps og ekstra brandmateriel fra Københavns Brandvæsen, sendt med tog til Roskilde. Sammen fik de standset ilden og reddede de vigtigste bygninger i Bryggergården.

    Dagen blev så dramatisk, at Roskilde Tidende dagen efter udsendte en ekstraudgave af avisen. Det skabte stor forargelse blandt de lokale, der aldrig havde oplevet sådanne New York-tilstande i det fredelige Roskilde.

  • Københavnsvej

    det er tvivlsomt, om der nogensinde blev brygget øl på Københavnsvej. Mere sandsynligt er det, at Jochumsen fik fremstillet øllet på Faxe Bryggeri og selv tappede det på flasker.
     

Senest opdateret

08.09.2014