You are here

Om os

Syv unikke kulturaktører ligger som perler på en snor på Kulturstrøget i Roskildes indre by.

Kulturstrøget, der ligger parallelt med Roskildes hovedstrøg Algade, løber ad kringlede stier og gader – fra Domkirken, Byens Hus og Det Gule Palæ, forbi Museet for Samtidskunst og Roskilde Museum, til Klosteret og Biblioteket. Kulturstrøget rummer både historiske perler, grønne oaser og moderne kunst.

Kulturstrøget er en del af det aktive liv i Roskilde bymidte og bidrager til, at bymidten fremstår som et spændende og dynamiske handels- og kulturcentrum. Endnu kan Kulturstrøget ikke ses som et fysisk gadeforløb, men på sigt skal strøget gøres synligt gennem belægning, beplantning og belysning og ved at 'appetitvækkere' trækkes frem til Algade. Dette skal realiseres af tegnestuen Marianne Levinsen Landskab APS. Læs mere om den spændende udvikling i artiklen Kulturstrøget får et ansigtsløft.

Kulturaktørerne på Kulturstrøget arrangerer mange spændende begivenheder i løbet af året. Alt lige fra udstillinger, foredrag, workshops, børneaktiviteter, forelæsninger, rundvisninger og meget meget mere.

En ny tradition er ved at spire frem på Kulturstrøget. Det er den årlige lysfest, hvor studerende fra Performance-design på RUC iscenesætter de smukke rum og stræder på Kulturstrøget, og hvor det folkelige Allehelgensoptog gør byen usikker. Lysfesten holdes hvert år fredagen før Allehelgensaften.

Senest opdateret

26.02.2015