You are here

Palæet

  • Palæhaven.

    Palæhaven.

  • Helt tilbage fra Peder Hansen Resens kort i 1677 ses Bispegårdens have (nr. 32) som et muromkranset område ved det, der senere kom til at hedde Stændertorvet.

    Helt tilbage fra Peder Hansen Resens kort i 1677 ses Bispegårdens have (nr. 32) som et muromkranset område ved det, der senere kom til at hedde Stændertorvet.

  • Mange har undret sig over rundingen midt på muren ud mod Stændertorvet. På fotoet fra 1948 ses forklaringen, nemlig at der har stået et træ.

    Mange har undret sig over rundingen midt på muren ud mod Stændertorvet. På fotoet fra 1948 ses forklaringen, nemlig at der har stået et træ.

  • Soldater i geled i Palægården omkring slutningen af 1700-tallet.

    Soldater i geled i Palægården omkring slutningen af 1700-tallet.

  • Palæmuren.

    Palæmuren.

  • Arrangement i Palægården.

    Arrangement i Palægården.

  • Billede af stændersalen.

    Den første stænderforsamling i Roskilde blev afholdt i 1835 i den dertil indrettede sal på første sal i det kongelige palæ – det vi nu kalder Palæet. Der var 70 repræsentanter til stede.

  • Palæet.

  • Palæfløjen, hvor Roskilde Kunstforening udstiller.

    Palæfløjen, hvor Roskilde Kunstforening udstiller.

Det Kongelige Palæ er opført i 1733 af den kun 27-årige arkitekt og hofbygmester Lauritz de Thurah på bestilling af den enevældige Kong Christian VI.

Dér, hvor Palæet ligger i dag, lå der fra 1100-tallet og frem til reformationen en bispegård.

Efter reformationen i 1536 blev Palæet embedsbolig for lensmanden og ændrede navn fra Bispegården til Roskildegård.

I 1660 indførtes enevælden. To år efter blev lenene afløst af amterne, og gården blev nu amtmandsgård, men den var efterhånden meget nedslidt.

I 1733 blev gården revet ned, og kongen lod opføre de bygninger, som vi i dag kender som Palæet. Hensigten med det nye palæ var at give kongen og hans følge et sted, hvor de kunne tage ind, når de var på gennemrejse eller deltog i ceremonier i Roskilde Domkirke.

Enevælden giver efter

I starten af 1800-tallet voksede demokratibevægelserne i Europa, også i Danmark. Den enevældige konge, Frederik VI, oprettede ved forordningen af 15. maj 1834 de rådgivende stænderforsamlinger. Fra 1835 til 1848 var Palæet rammen om Stænderforsamlingerne for øerne. Her blev Danmarks nye grundlov vedtaget i 1849. Læs mere om Stænderforsamlingerne her.

Herefter omdannedes Stændersalen til en lejlighed, hvor forskellige prominente personer, bl.a. Holger Drachmann, har boet.

Fra 1923 har der igen været bispebolig her. Dog flyttede bispen i 1981 over i østfløjen. I dag rummer Palæet Museet for Samtidskunst og Palæfløjen, hvor Roskilde Kunstforening udstiller. Palæets gård og have bruges til udstillinger, koncerter og andre kulturarrangementer.

Hør mere om Palæet her.

Palæhaven

Palæhaven har både miljømæssig, arkitektonisk og historisk værdi. Den er en grøn, fredfuld lomme i et enestående historisk miljø. Muren omkring haven markerer en klar grænse mellem det folkelige liv på Stændertorvet og det guddommelige rum omkring domkirken.

Den indhegnede Palæhave repræsenterer en gammel struktur, muligvis fra middelalderen. Haven har igennem århundreder hørt til Bispegården (opført ca. 1100) og siden til Det Kongelige Palæ (opført 1733-36 af hofbygmester Lauritz de Thurah). Den solide mur er med til at understrege Roskildes historiske betydning som kirkeligt og verdsligt magtcentrum.

Den nyere del af Palæmuren, der går langs Stændertorvet og Fondens Bro repræsenterer med sine traditionelle materialer, munkesten og granit, og middelalderinspirerede opbygning det tidlige 1900-tals nationalromantiske stil, samtidig med at den underordner sig domkirkens storslåede teglstensarkitektur.


Kilde: Kulturstyrelsen

Senest opdateret

15.09.2014