You are here

Prindsen

  • Det gamle Prindsen.

    Det gamle Prindsen.

  • Guldaldersalen i 2010.

    Guldaldersalen i 2010.

  • Danseteater og velgørenhedsforestilling i Guldaldersalen på Prindsen i 1905.Forrest i midten ses stående den senere så kendte arkitekt, forfatter og sangskriver Poul Henningsen.

    Danseteater og velgørenhedsforestilling i Guldaldersalen på Prindsen i 1905. Forrest i midten ses den senere så kendte arkitekt, forfatter og sangskriver Poul Henningsen.

Kong Christian 5. udstedte i 1695 en forordning "Om offentlige Herberger og Værtshuse i Danmark". Her fremgår det, at der skulle åbnes værtshuse i de købstæder, hvor posten kørte igennem.

Kort tid efter blev der i Roskilde oprettet to privilegerede gæstgivergårde, Hamborg Herberget og Prindsen. Prindsen fik til huse i Algade.

I 1731 blev Roskilde hærget af en omfattende bybrand, så det første skriftlige materiale, man har fundet, er en indkvarteringsliste fra 1721, hvor Prindsen ejes af en Christopher Berg.

Christopher Berg døde dog før branden, så det var enkefru Berg, der måtte genopbygge den nedbrændte gæstgivergård. En krævende opgave i en tid, hvor der ikke fandtes brandforsikring.

Madame Berg solgte Prindsen i 1748. Herefter var der hyppige ejerskifter frem til 1780’erne.

Det var familien Rosted, som overtog gæstgivergården. Carls Christian Rosted døde i 1787, som 46-årig. Hans enke Anne Marie Rosted valgte at drive gæstgivergården videre.

Samtidig med at hun opfostrede tre børn, lykkedes det hende at gøre Prindsen til et populært spisested.

Anne Marie overlevede alle sine børn, så hun valgte datterens kusine Agathe Johanne Hansen som sin efterfølger.

Agathe Johanne giftede sig med kaptajn Niels Christian Sveistrup, som efter hendes død blev ejer af Prindsen.

Kaptajnen var en fremtrædende roskildeborger med adskillige tillidsposter. Han lod opføre en stor festsal, Guldaldersalen, hvor borgere kunne muntre sig med baller, spisegilder, teater og musikarrangementer.

Sveistrup døde i 1874 som æresborger i Roskilde.
 

Vidste du at...

  • H.C. Andersen og Prindsen

    H.C. Andersen gæstede det gamle Prindsen adskillige gange, første gang i 1825. En sommer i 1842 skrev han følgende i sin dagbog: ”Meget slet Logi i Prindsen, ingen rullegardiner, så Gjenboerne måtte rulle Deres Gardiner ned, da jeg klædte mig om. Solen brændte gloende derinde. Tjenestefolkene naturligvis fornemme i Prindsen. Lige over for mig synger en Herre: Lille Viggo vil du ride ranke, mindst tror han Digteren sidder lige over for.”

Senest opdateret

05.01.2017