You are here

Roskilde Domkirke

  • Dronning Margrethe 1.s sarkofag.

    Fotograf: Jan Friis

    Dronning Margrethe 1.'s sarkofag.

  • Absalonsbue (her set indefra) skabte forbindelse mellem bispegården (nu Palæet) og kirken, så det var muligt at gå direkte til kirkehandlinger.

    Fotograf: Jan Friis

    Absalonsbue (her set indefra) skabte forbindelse mellem bispegården (nu Palæet) og kirken, så det var muligt at gå direkte til kirkehandlinger.

  • Absalonsbuen set udefra.

    Fotograf: Jan Friis

    Absalonsbuen.

  • Skæbnescene fra Danmarkshistorien.

    Fotograf: Jan Friis

    Skæbnescene fra Danmarkshistorien.

  • Domkirkens alter som er bygget i Antwerpen.

    Fotograf: Jan Friis

    Domkirkens alter som er bygget i Antwerpen.

  • Orgelets smukke barokfacade fra 1654. Orglet anses for et af Nordeuropas vigtigste historiske instrumenter.

    Fotograf: Jan Friis

    Orgelets smukke barokfacade fra 1654. Orglet anses for et af Nordeuropas vigtigste historiske instrumenter.

  • Hellig Trekongers Kapel blev opført af Christian den 1. og Dronning Dorothea i 1462. Kapellet er i to etager.

    Fotograf: Jan Friis

    Hellig Trekongers Kapel blev opført af Christian den 1. og Dronning Dorothea i 1462. Kapellet er i to etager.

  • Gravkapellerne i Roskilde Domkirke rummer begravelsespladser for 20 konger og 18 dronninger.

    Fotograf: Jan Friis

    Gravkapellerne i Roskilde Domkirke rummer begravelsespladser for 20 konger og 18 dronninger.

  • Et gotisk kirkerum.

    Fotograf: Jan Friis

    Et gotisk kirkerum.

Først Harald Blåtands trækirke, så en stenkirke, endnu en stenkirke og endelig en teglstenskirke. Roskilde Domkirke er et enestående eksempel på historiens gang.

Roskilde Domkirke har i 800 år haft en central plads i vores historie. Først som landets mægtigste bispesæde, siden som kongelig gravkirke. Og i 1995 kom kirken på UNESCO'S Verdensarvsliste.

Det er biskop Absalon, som starter byggeriet af den nuværende kirke. Den når ikke at stå færdig i hans egen tid, men først i slutningen af 1200-tallet.

Den treskibede, røde teglstenskatedral får sine to hovedtårne omkring år 1400, og dertil hørende høje spir i år 1635. Mens det lille Margrethespir er fra år 1420.

Op igennem århundrederne bliver nye våbenhuse og kapeller bygget til. Og så sent som i 1985 bliver der opført en ny kongelig begravelsesplads uden for domkirken, hvor Kong Frederik 9. og Dronning Ingrid ligger begravet.

Under reformationen mister kirken meget af sit inventar, men også store brande i 1282 og 1443 er ødelæggende. Den sidste brand var i 1968, hvor Margrethespiret brændte. De to gamle klokker i spiret smeltede ved branden, og malmen blev genbrugt til to nye.

Siden 1400-tallet har domkirken været kongeslægtens foretrukne gravkirke. Og efter reformationen i 1536 er alle danske konger og dronninger blevet bisat her med undtagelse af Caroline Mathilde.

Efter reformationen blev Sjællands bispesæde flyttet til København.

Du kan høre mere om kirken på lydguiden her eller besøge domkirkens hjemmeside. Du kan se mere om kirkens historie på Domkirkemuseet, som du kan få adgang til inde fra domkirken. Menighedsrådet har planer om at flytte Domkirkemuseet ned i et underjordisk formidlingscenter under Domkirkepladsen, men der er stadig tvivl om, hvordan det skal laves.

Vidste du at...

  • Dronningens fremtidige gravplads

    arkæologer fra Nationalmuseet lige nu graver i Skt. Birgittes Kapel, hvor knogler og andre arkæologiske fund undersøges inden etableringen af Dronning Margrethe 2. og prinsgemalens fremtidige gravplads. Det er billedkunstneren Bjørn Nørgaard, der har designet regentparrets gravmæle. Du har mulighed for at kigge arkæologerne over skulderen og opleve en model af Nørgaards arbejde.

  • Historiske skatte

    domkirken indeholder, udover de mange smukke gravsteder og kalkmalerier, mange historiske skatte. Fx træskærerarbejder, der fortæller Jesus’ lidelseshistorie, en forgyldt altertavle, et klokkespil fra middelalderen samt et barakorgel, der anses for et af Nordeuropas vigtigste historiske instrumenter.

  • Hjælp til at undgå helvedet

    der var flere end 100 præster ansat i domkirken for at hjælpe folk gennem skærsilden og undgå helvedet.

  • Fornemt besøg

    Pave Johannes Paul II besøgte Roskilde Domkirke i 1989. Det var første gang, at Danmark havde besøg af en pave.

  • Det kongelige målebånd

    Kongesøjlen står i Hellig Trekongers Kapel – og her er de forskellige kongers højde afsat. Flere af målene skal dog ikke tages for gode varer. Christian 1. er fx aftegnet som 2,20 meter høj.

  • Sct. Jørgen og dragen

    der findes et mekanisk ur i Roskilde Domkirke, der i lyd og bevægelse markerer timeslaget. Hver time opføres et spil, hvor Sct. Jørgen slår dragen ihjel. I 1700-tallet blev uret sat i stå, fordi kirken mente, at menigheden var mere interesseret i dragen end i præsten. I 1870 fik dragen dog lov til at hyle igen.

  • Kongelige gravkapeller

    gravkapellerne i domkirken rummer begravelsespladser for 20 konger og 18 dronninger. Indtil 1412 var Sct. Bendts Kirke i Ringsted kongehusets foretrukne gravkirke, her ligger fem konger begraver, startende med Valdemar 1. den Store.

  • Den vigtigste skytshelgen

    domkirkens vigtigste skytshelgen var før reformationen Sct. Lucius – en pave der blev henrettet af romerne i 254 og gjort til martyr og helgen. Man hentede hans kranie i Vatikanet i starten af 1100-tallet og opbevarede det indmuret i alteret indtil 1665, hvor det blev flyttet til kongens kunstkammer og senere til den katolske domkirke i København.

  • En splint fra Jesus’ kors

    i 1806 satte kirken inventar fra den katolske tid på auktion. Køberen af det fem meter høje triumfkrucifiks ville opstille det i sin have, men da præsten frabad sig det, valgte den nye ejer at bruge krucifikset som brændsel. Da han kløvede Jesus' hoved, fandt han et byzantinsk guldkors med en splint fra Jesus' kors i. Han fik en dusør for det, og relikviet befinder sig i dag på Nationalmuseet.

  • Hovedalteret

    domkirkens hovedalter blev bygget i Antwerpen og installeret i 1694.

  • Absalonsbue

    Absalonsbue i kildekalk er fra starten af 1200-tallet. Dem skabte forbindelse mellem bispegården (nu Palæet) og kirken, så det var muligt at gå direkte til kirkehandlinger. Trods navnet har Absalon aldrig passeret korridoren, men det var under hans efterfølger, nevøen Peder Sunesøn, buen blev opført.

  • Harald Blåtand

    kirkens historie begynder i 900-tallet i Jelling. Her erklærer Harald Blåtand på den store Jellingesten, at han har samlet det danske rige og gjort danerne kristne. Men Harald Blåtand har brug for et mere centralt sted at regere, og han vælger at slå sig ned ved Roskilde Fjord, hvor han opfører en kirke af træ.

  • Fra romansk stil til gotik

    man kan følge en udvikling i byggestilen fra romersk til gotisk stil. Fra gotikken er Kapitelhuset (1200-1400-tallet), Oluf Mortensens Våbenhus (ca. 1440) og Hellig Trekongers Kapel (Christian 1.'s Kapel) (1464). Fra renæssancen stammer Christian 4.'s Kapel (1612-42), mens Frederik 5.'s Kapel (1774-78) er i nyklassicisme fuldført i 1825, og i begyndelsen af 1900-tallet Christian 9.'s Kapel.

Små historier

Statue

UNESCO's udvælgelseskriterier

I 1995 blev Roskilde Domkirke optaget på UNESCO’s Verdensarvsliste. Dvs. at domkirken har så stor betydning for os og resten af verden, at den skal beskyttes og bevares.

Roskilde Domkirke og biskop Absalon

Biskop Absalon

Læs mere om initiativtageren bag Roskilde Domkirke, biskop Absalon, og se videoen.

Senest opdateret

29.03.2016